Forside Udskriv


Informationer om Stiftelsens lejligheder og ejendommen

Formål og Hensigt
Huset Australiensvej 29 - 31 - 33 er opført for at skabe et roligt og fredeligt sted, hvor foreningens ældre og pensionerede medlemmer og disses enker kan nyde deres otium i absolut ro.

Stiftelsens bankkonto: (Reg.nr. 3001) Konto: 3015 - 117273

Lejlighederne (februar 2017)
Skipperforeningens Stiftelse har 26 lejligheder. Ejendommen blev bygget i 1928 og blev præmieret af Københavns Kommune. De enkelte lejligheder er på ca. 60 kvm og består af 2 værelser, køkken og bad. Til hver lejlighed hører et loftsrum. På loftet er der desuden fælles tørrerum og motionsrum. I kælderen er der fælleslokale med tilhørende køkken. Herudover er der toilet med bademuligheder, bibliotek, systue, værksted / hobbyrum og et gæsteværelse, som beboerne kan leje til deres overnattende gæster for et nærmest symbolsk beløb. I haven er der græsarealer, blomsterbede, tørreplads, cykelskur, pavillion med køleskab til de varme sommerdage og havemøbler til fri afbenyttelse.

Driftstilskud er 3200 kroner og aconto varmebidrag er ca. 650 - ialt ca. 3850 kroner om måneden. 10 af de enkelte lejligheder er renoverede. Lejligheder, der er renoveret før 2018, er pålagt et månedligt afdrag på renoverings-udgifterne på ca. 1000 kroner pr. måned, og for lejligheder, der er renoveret efter 2018, betales et afdrag på ca. 2000 kroner pr. måned.

8 enkeltlejligheder er lagt sammen til dobbelte lejligheder. Driftstilskud og aconto varme er det dobbelte af de ovenfor nævnte beløb. For 2 af de dobbelte lejligheder er afdag for renovering henholdsvis 2500 og 2800 kroner per måned.

Tegning over enkelt lejligheder mellem nummer 29 og 31. Den midterste trappe er køkkentrappe, som også adskiller hver af de enkelte lejligheder:
 
Ansøgning om lejlighed i Stiftelsen.

For at få tildelt er lejlighed i Stiftelsen skal man være optaget på ventelisten. Alle medlemmer af Københavns Skipperforening kan søge oldermanden om optagelse på ventelisten. 

Fra 1. januar 2017 er der indført et administrativt gebyr på 200 kroner per år. Gebyret skal indbetales på foreningens konto i Danske Bank (se forside) inden 1. maj i det pågældende år. Der vil ikke blive sendt påmindelse om betaling af gebyret, og hvis betalingen ikke er registreret senest den 1. maj i det pågældende år, bliver man slettet af listen.
Tildeling af en ledig lejlighed bestemmes af KSFs bestyrelse efter følgende retningslinjer:
  1. Pensionerede medlemmer har første prioritet  (herunder gangbesværede).
  2. Medlemmer med mindre end 5 år til folke- eller førtidspension
  3. Medlemmer med mere end 5 år til folke- eller førtidspension vil blive tildelt en tidsbegrænset kontrakt.
  4. Bestyrelsen godkender tildeling af lejligheder
  5. At få tildelt en lejlighed skal betragtes som at modtage et legat. Dette vil sige, at lejligheden ikke kan overdrages til eventuelle familiemedlemmer (dog må eventuel efterladt hustru eller samlevet blive boende)
  6. En tildelt lejlighed skal være beboers primære opholdssted.
Medlemmer der har mere end 5 år til folke- eller førtidspension kan i sjældne få tildelt en lejlighed på en tidsbegrænset lejekontrakt. 

Er der ingen medlemmer under punkt 1 og 2, der anmoder om at får tildelt en ledig lejlighed, vil denne blive tilbudt til et medlems barn, der studerer.

Listen over ansøgere til lejligheder i Stiftelsen er slettet fra hjemmesiden, idet den kan indeholde personfølsomme oplysninger. Det betyder bl.a. at vi skal have accept af hver enkelt på listen, hvis vi skal distribuere listen. Ethvert medlem, der står på listen, kan få denne tilsendt ved henvendelse til oldermand@skipperlaug.dk

Stiftelsens Husorden - klik her