Forside Udskriv


Kom med og afprøv dine manøvreringsevner

Skal du med til en interessant aften med Københavns Skipperforening den 22. maj kl. 17-19?
Denne aften er Københavns Skipperforening inviteret til et spændende møde på Force Technology, der tidligere blev kaldt Skibsteknisk Laboratorium. Denne aften vil vi få en rundvisning i de spændende prøvefaciliteter, inden nogle af os skal prøve kræfter med elementerne i en af skibssimulatorerne, som dagligt bruges til træning, skibs- og havnestudier. Desværre er vi begrænset til 20 deltagere, så det er efter ”først-til-mølle” princippet, når vi får tilmeldingerne.

Mødestedet er kl. 16:55 på Force Technology, Hjortekærsvej 99 i 2800 Kongens Lyngby.

Hvis du vil med til dette udfordrende arrangement, skal du sende en mail til oldermand@skipperlaug.dk, hvor du i emnefeltet KUN skal skrive: ”FORCE - (dit medlemsnummer)”, så kan vi sortere de indgående mails. Hvis du får et svar med ”OK, Vi ses på FORCE” i emnefeltet, er du med på listen. Hvis du ikke når at komme med på listen, sender vi en mail med ”Desværre” i emnefeltet.